Denne artikel vil muligvis støde nogle mennesker, men det er jeg revnende ligeglad med, for det er på høje tid, at nogen råber op og siger fra! Jeg arbejder til dagligt i et miljø, hvor jeg omgås reelt hundreder af studerende på Aarhus Universitet, og jeg har gjort mig nogle observationer de sidste par år, der har gjort mig stedse mere vred og skuffet. Og det er så det, jeg vil dele med dig her – ucensureret og som jeg ser verden.
Alt for mange er narkomisbrugere
Jeg vil komme med et uvidenskabeligt skud og sige, at mindst 50% af de studerende har et forbrug af den ene eller anden art af stoffer! Nogle ryger hash dagligt, nogle tager speed, ekstacy og alt muligt andet, som jeg dårligt ved, hvad hedder. Og det har konsekvenser!
De, der ryger hash dagligt eller næsten dagligt, ødelægger deres hjerner og nedsætter deres evne til at lære, drage slutninger og i det hele taget agere som intelligensvæsener. Og endnu værre er det med dem, der bruger kokain og alt det skidt. De ødelægge risg selv. Og så er der det, der ophidser mig udover det rent menneskelige forfald i at misbruge stoffer: Det økonomiske aspekt.
Tag SU og anden hjælp fra dem
Hvis en studerende skal have gratis studier, SU og anden offentlig hjælp, skal de først bestå en narkotest! Som minimum i hvert fald en hash test som denne. Sådan en test koster jo kun fra 35 kroner og op, og det er småpenge. I min drømmeverden skulle alle, der får offentlig bistand inkl. gratis studier, SU m.m. have en sådan test udført 2-3 gange årligt uden forvarsel.
Hvis testen kommer ud positiv bør samfundet afskære disse mennesker fra enhver form for offentlig hjælp. ENHVER form! Det er ikke OK i et land, hvor der ikke er penge nok til at sikre d egamle, at der skal benyttes offentlige midler til at understøtte unge mennesker misbrug af stoffer.
Men det er såmænd ikke pengene, der er det bærende element i min ide. Det er motivationen, der skal drive værket så at sige. Og da der desværre er så megen misinformation om for eksempel det at tage hash (folk tror, det ikke er skadeligt), må vi jo kilde misbrugerne på pengepungen i stedet. Det har som regel en bedre effekt end at tale til fornuften.
Hvad mener du om den slags ideer og tanker? Vil det være et FOR stort indgreb i den “personlige frihed”? Eller er du enig i, at personlig frihed så også skal indebære personligt ansvar, så hvis en studerende tager stoffer, må personen også tage ansvaret økonomisk?
