Jeg så den her reklame på nettet: ”Mødelokaler København” og kunne ikke lade være med at tænke på, hvorfor de der tekstforfattere altid korter budskabet ned til det mest skrabede. Hedder det egentlig ikke ”Mødelokaler i København”? Er der så stor forskel på at udelade et ”i” i forhold til at tage det med? Jeg aner det ikke, men kan godt blive lidt irriteret over det. Det er, som om at det danske sprog bliver fattigere, når den slags bliver almindeligt.
Det er lidt det samme med sammensatte ord. Jeg fatter ikke, at dansklærerne i folkeskolerne ikke kan lære eleverne, at sammensatte ord er fornuftige, når man skal skrive på dansk. Vi kender alle sammen den der med ”kødboller i karry”, som bliver til ”kød boller i karry”. Den første sætning refererer til et måltid. Den anden refererer til en handling!
Jamen, så lær dem dog at skrive. De kan jo godt lære det. Eleverne er da ikke dumme. Jeg er faktisk sikker på, at mange folkeskoleelever ikke føler sig godt tilpas, når de opdager, at de har lavet en dum fejl, som fx at adskille et sammensat ord som ”kødboller”.
Nå, men dansk retskrivning er ikke nemt. Det vil jeg da gerne være den første til at skrive under på. Har selv haft meget svært ved at lære det. Og jeg er ikke fejlfri. Det bliver jeg nok aldrig.
Tumpede overskrifter
Men jeg bliver nok heller aldrig fri for irritationen over de skrabede reklame- eller avisoverskrifter, jeg ser overalt. Jeg skal slet ikke nævne for- eller påbud: Mødelokaler København, Betrædning forbudt, Kun personale. Ja, jeg kunne finde mange eksempler. Det hedder altså, Mødelokaler i København, Betrædning er forbudt, Adgang er kun for personalet.
Den eneste grund, jeg kan finde, og som kan retfærdiggøre de her nedkortede meddelelser, er, at den signaleffekt, de har, virker. Og så virker det ikke altid, men alligevel:
Når jeg ser et trekantet skilt med et udråbstegn (!) og neden under ordet ”Børn”, så sender det mig en besked om, at jeg skal passe på og sænke farten, fordi der kan komme et barn løbende ud på vejen, jeg kører på. Fordi jeg har fart på, så er det mit ansvar, at jeg kan undgå en ulykke, hvis det sker, at barnet kommer løbende efter fx en bold eller en hund.
Amerikanisering
Man taler om, at vores sprog bliver amerikaniseret. Ja, det gør det. Det er forståeligt, og måske ikke en dårlig ting. Men det betyder altså ikke, at vi her i landet ikke bør gøre en indsats for, at vores børn lærer sproget ordentligt.
Jeg kan virkeligt godt forstå, at dansk bliver amerikaniseret. Internettet hjælper godt til. Det kan faktisk betyde en berigelse af sproget. Men den berigelse kræver, at vi kender vores sprog. Og det er det, jeg er bange for, at danskundervisningen glemmer i dag.
Nu spørger du sikkert, om jeg var dansklærer for 3 generationers tid siden. Nej. Det var jeg ikke. Jeg er bare lidt konservativ eller gammeldags, om du vil. Jeg ville bare lige gøre opmærksom på, at vi bør tage dansk retskrivning alvorligt.
