Snaprammer

Det har virkelig været en forandring til det bedre, da der i den golfklub, jeg er medlem af, kom ny forpagter af restauranten i vores klubhus. Den tidligere forpagter havde helt åbenlyst den indstilling, at der jo var tale om et klubhus, og restauranten havde et tydeligt præg af cafeteria uden ret megen hygge.

Men den nye forpagter har en helt anden indstilling, og han har bestemt også fået succes allerede efter nogle få måneder. Nu er der ofte så godt som fyldt helt op i restauranten, og mange af os medlemmer vælger med jævne mellemrum at tage ud i klubhuset, hvis ægtefællen skal inviteres ud at spise.

Man føler sig ganske enkelt meget mere velkommen, og det er nemt at lade sig friste af den nye forpagters madlavning. Han har udenfor indgangen opstillet et par gadeskilte, hvor man kan se, hvad der er dagens ret flere dage fremover.

Og inde i restauranten er der sket en masse ændringer, der også efterlader et indtryk af en mere professionel restaurant. For eksempel er der nogle nydelige menukortholdere på bordene, og sådan nogle almindelige print med menuen tager sig nu en gang bedre ud, når de præsenteres på den måde.

Den nye forpagter gør sig også klart, at der jo altså er tale om klubhuset i en golfklub, så han har udsmykket væggene med ting, der er relevante for netop en golfklub. På et stykke af en væg hænger der for eksempel nogle pæne snaprammer med rammer i aluminium, og hvis der så for eksempel er et medlem, der har lavet en hole-in-one, så bliver det præsenteret nydeligt på et print i en snapramme. Tidligere blev der bare klæbet et kedeligt A4-ark op på væggen med tape.

Vi har jævnligt ret store turneringer med deltagelse af golfspillere fra andre klubber, og det er naturligvis bestyrelsen sammen med den aktuelle turneringsleder, der står for forberedelserne af sådanne turneringer. Men også her kommer vores nye forpagter til hjælp med en del af det praktiske arbejde. Når vi skal have den slags turneringer, bliver der udarbejdet en fin, lille folder om turneringen. Tidligere har disse foldere bare ligget og flydt rundt på bordene og bardisken i restauranten, men nu har forpagteren sørget for et par smarte brochureholdere – se dem her – i hver ende af vores lange bardisk, hvorfra vi medlemmer så bare kan tage en folder med orientering om en forestående turnering.

Forpagteren er også meget opmærksom på, at der nu om dage bliver taget en masse billeder ude på golfbanen, fordi alle jo render rundt med en smartphone, så det er nemt at tage ordentlige fotografier, hvis der opstår en pudsig situation ude på banen.

Derfor har forpagteren også overtalt bestyrelsen til at investere i en printer, der kan printe ud i A3 størrelse, og de bedste af billederne bliver så præsenteret i restauranten på nogle flotte og billige roll-ups, som forpagteren har indkøbt.

Alt i alt er det blevet en langt bedre oplevelse at besøge vores klubhus, og så skader det jo heller ikke, at vores nye forpagter laver rigtig god mad.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On