woman carrying barbells

“Stop, hvis det gør ondt.” Det råd har de fleste med smerter fået. Andre har hørt det modsatte: no pain, no gain. Begge råd er for simple. Forskningen peger på et tredje svar, og det er langt mere brugbart i hverdagen.

Hvad forskningen siger om smerte under træning

Lad os starte med det spørgsmål, mange går og tænker på, men sjældent stiller højt: Gør jeg skade på mig selv, når jeg træner med smerter?

Den smertefri tommelfingerregel holder ikke

I 2017 samlede en gruppe forskere, blandt andre den danske smerteforsker Michael Skovdal Rathleff fra Aalborg Universitet, alle de lodtrækningsforsøg, de kunne finde, om netop det spørgsmål. Studiet blev publiceret i British Journal of Sports Medicine under ledelse af den britiske fysioterapeut Benjamin Smith.

De sammenlignede to typer træning til folk med langvarige smerter i muskler og led. Den ene type tillod eller opfordrede til, at øvelserne gjorde ondt. Den anden holdt sig smertefri.

Resultatet overraskede mange. På kort sigt gav træningen med smerter en lille, men målbar fordel i form af mindre smerte. På mellemlang og lang sigt var der ingen forskel, hverken på smerte, funktion eller invaliditet. Forskerne konkluderede, at smerte under træning ikke behøver at være en barriere for et godt resultat.

Læs den konklusion en gang til. Den siger ikke, at du skal jagte smerten. Den siger, at smerte under træning i sig selv ikke er et tegn på, at noget går galt.

Forsøget med akillessenen

Et af de mest konkrete forsøg på området kommer fra Sverige. Den svenske fysioterapeut og forsker Karin Grävare Silbernagel tog i 2007 38 patienter med smerter i akillessenen og delte dem tilfældigt i to grupper.

Den ene gruppe skulle helt stoppe med at løbe og hoppe i seks uger. Det var datidens standardråd. Den anden gruppe fik lov at fortsætte med løb og hop, så længe de holdt sig inden for en fast smerteramme. Begge grupper lavede det samme styrkeprogram for læggen.

Efter forløbet kunne forskerne ikke påvise nogen negative effekter af at fortsætte. Gruppen, der blev ved med at løbe, klarede sig lige så godt som gruppen, der holdt pause. Forskellen var, at de slap for seks ugers stilstand undervejs.

Smertemonitoreringsmodellen

Den ramme, patienterne fulgte, kaldes smertemonitoreringsmodellen. Den bygger på arbejde fra den svenske fysioterapeut Roland Thomeé, der oprindeligt brugte den til folk med knæsmerter. Princippet er enkelt:

  • Smerte under aktiviteten må gerne være der, så længe den holder sig omkring eller under 5 på en skala fra 0 til 10.
  • Smerten efter aktiviteten skal have lagt sig igen senest næste morgen.
  • Smerten og stivheden må ikke stige fra uge til uge.

Det smarte er, at modellen flytter fokus fra et enkelt øjeblik til et forløb. Det er ikke stikket i knæet på tredje gentagelse, der afgør, om du har gjort for meget. Det er, hvordan kroppen reagerer bagefter.

Det er også den måde, man arbejder med smertebehandling og fysioterapi hos Maxer på Vesterbro i København. Her er målet at finde en mellemvej mellem at overbeskytte kroppen og at presse den uden at lytte efter. Hos Maxer.dk beskriver de det selv som en ond spiral, mange kender: en periode med forsigtighed og undgåelse, efterfulgt af frustration, en periode, hvor man presser alt for hårdt, og så mere ondt. Smertemonitoreringen er et værktøj til at bryde den spiral.

Smertemonitorering i praksis

Teori er fint. Men hvordan bruger du det, når du står med en vægtstang, en løbetur eller en trappe foran dig?

Trafiklyset

En enkel måde at omsætte modellen på er et trafiklys. Det er ikke en officiel skala fra forskningen, men en praktisk oversættelse af den.

Smerte under aktivitet (0 til 10) Farve Hvad du gør
0 til 2 Grøn Fortsæt. Du kan overveje at øge belastningen næste gang
3 til 5 Gul Fortsæt, men hold belastningen. Tjek reaktionen næste morgen
Over 5 Rød Justér med det samme. Lettere vægt, mindre bevægeudslag eller færre gentagelser

Læg mærke til, at rødt lys ikke betyder stop for altid. Det betyder, at doseringen skal ned lige nu. Det er en vigtig forskel. Mange oplever en enkelt dårlig dag og konkluderer, at de “ikke kan løbe” eller “ikke tåler squat”. Så forsvinder en hel aktivitet ud af livet på baggrund af én erfaring.

Morgen-tjekket

Det vigtigste øjeblik i modellen er ikke under træningen. Det er næste morgen.

Vågner du med samme eller mindre smerte og stivhed end dagen før, har du ramt en dosis, kroppen kan håndtere. Vågner du med tydeligt mere, var det for meget. Ikke farligt. Bare for meget. Næste gang skruer du lidt ned.

Det gør modellen til et slags samtalesprog mellem dig og din krop. Du spørger med træningen. Kroppen svarer næste morgen.

Hvad du kan justere

Når smerten siger, at noget skal ned, behøver du ikke fjerne øvelsen. Der er mange ting at justere på, og ofte er det nok at ændre én af dem.

Hvad du justerer Eksempel
Belastning Squat med 40 kg i stedet for 60 kg
Bevægeudslag Squat ned til en bænk i stedet for helt i bund
Antal gentagelser og sæt Tre sæt af fem i stedet for fire sæt af ti
Tempo Langsommere bevægelse, færre hop og spring
Hyppighed To gange om ugen i stedet for fire
Hvileperiode Længere pause mellem sættene

Den tilgang er en af grundene til, at gradvis eksponering virker. Du bliver ved med at udfordre kroppen, men i en dosis, den kan tilpasse sig.

Når smerte ikke er et grønt lys

Smertemonitorering er et redskab til kendte smerter i muskler, sener og led. Det er ikke et redskab til at ignorere advarselstegn. Kontakt din læge, hvis smerten kommer efter et fald eller et uheld, hvis den ledsages af feber, uforklaret vægttab, tiltagende føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse, eller hvis du har smerter om natten, som ikke ændrer sig, uanset hvordan du ligger. Har du nyopståede problemer med at holde på vandet eller afføringen sammen med rygsmerter, skal du søge læge med det samme.

Hvorfor modellen virker bedre med en fagperson ved siden af

Hvis modellen er så enkel, hvorfor så ikke bare gøre det selv? Det kan du sagtens. Men der er nogle faldgruber.

Smerte er en upræcis målestok

Smerte svinger. Den påvirkes af søvn, stress, travlhed, bekymringer og meget andet. Maxer beskriver det rammende på sin side om smerteforløb: Vejen til at blive smertefri går op og ned som en Toblerone. Det betyder, at én dårlig morgen ikke nødvendigvis handler om gårsdagens træning. Den kan handle om en dårlig nat eller en hård uge på arbejdet.

En erfaren fysioterapeut eller smertebehandler kan hjælpe dig med at se mønstret frem for de enkelte udsving. Var det squatten? Eller var det, at du sov fem timer og havde deadline? Den skelnen er svær at lave alene, især når du har haft ondt længe.

To typer fejl

Når folk selv prøver at styre deres træning med smerter, ser man typisk to fejl:

  • Den forsigtige fejl. Man stopper ved første stik, holder sig til lette øvelser og kommer aldrig op i en dosis, hvor kroppen skal tilpasse sig.
  • Den stædige fejl. Man ignorerer reaktionen næste morgen og bliver ved med at øge belastningen, fordi “smerten ikke skal bestemme”.

Begge dele fastholder smerten. Den første fordi kroppen aldrig bliver udfordret. Den anden fordi den bliver udfordret mere, end den kan nå at tilpasse sig.

Sådan bygger Maxer et smerteforløb op

Hos Maxer starter et smerteforløb med en grundig session på typisk to timer, hvor din historie er udgangspunktet. Søvn, arbejde, tidligere behandlinger, bevægelser du undgår, og hvad du gerne vil kunne igen. Derefter kombineres undervisning i smerter med træning, hvor belastningen øges gradvist i et tempo, I aftaler sammen.

Holdet tæller autoriserede fysioterapeuter og Jacob Beermann, der har en kandidatgrad i smerter fra University of Edinburgh. Fordi fysioterapeuterne er autoriserede, dækker de fleste sundhedsforsikringer forløbene. Maxer har ikke ydernummer og arbejder uden henvisning, så du kan gå direkte til dem. Forløbene foregår i Vesterbronx Gym på Vesterbrogade, og bor du langt fra København, kan de også gennemføres online.

Målet er det samme som i smertemonitoreringsmodellen: at gøre dig i stand til selv at styre din træning. Der er 168 timer i en uge. Selv med en ugentlig session hos en behandler står du selv for de 167 af dem.

Spørgsmålet, der ændrer det hele

De fleste med smerter spørger: Hvad må jeg ikke? Smertemonitoreringen vender spørgsmålet om. Den spørger: Hvor meget kan jeg tåle i dag, og hvordan svarer kroppen i morgen?

Det er et mere åbent spørgsmål. Og det har den fordel, at svaret kan ændre sig. Hvad var dit svar for et halvt år siden, og hvad tror du, det kunne være om et halvt år?