Jeg er ved at rydde op på mit hjemmekontor. Her er virkeligt blevet rodet. Jeg kan næsten ikke følge med. Her er meget at lave. Jeg har jo min egen virksomhed, og det går virkeligt godt. Det er jeg naturligvis glad for. Det er dejligt at kunne arbejde hjemme. Og det er jo kun godt, at det går godt for mig. Hvis jeg bare ikke skulle bruge den her time, det tager mig at få ryddet op. Prints fra forskellige udkast ligger i en bunke og venter bare på at blive smidt ud. Der er også udskrifter af forskellige bankkonti og oversigter over regninger, der skal, eller er blevet betalt.
Jeg er lidt doven
Nu er jeg af natur en doven person. Så jeg er ikke sikker på, at bunken med de forskellige prints bliver smidt ud. (Sendt til genbrug – det er jo papir!) Jeg har lidt på fornemmelsen, at jeg venter til næste uge med at få de to stabler smidt ud.
Eller, er der noget, jeg kan gøre med dem, så de ikke fylder så meget på mit skrivebord? Jeg vil jo egentlig godt have, at her ser nogenlunde pænt ud. Ikke så rodet. Rodet gør mig nervøs, og jeg bliver derfor mindre produktiv. Jeg læner mig tilbage i min kontorstol og tænker mig om: Skal jeg tage mig sammen og få bragt genbrugsbunken ned i den rigtige skraldespand?
Musikken bedøver
Lytter til musik i radioen. Det er hyggeligt. Er jeg virkelig nødt til at gøre det nu? Gå 4 sale ned med en tung pose med papir i for at smide det ud? Nej. Jeg må gerne tage mig en lur. Så kan det være, at jeg har energien til at afslutte oprydningen på kontoret bagefter. Jeg flytter mit magelige legeme ind på sofaen inde i stuen. Smækker benene op på bordet og dovner. Det er herligt. Tænker lidt over, hvad jeg skal lave til middag. Gider sådan set ikke at lave mad. Tag bare et stykke med rugbrød og agurk. Det fungerer. Jeg strækker mig på sofaen. Men selvom jeg egentlig er ret selvfed, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at jeg bare laver alle mulige krumspring for at undgå at rydde op.
En makulator er løsningen
Jeg går tilbage til kontoret. Tager mig sammen. Går ud i køkkenet og finder en skraldepose frem. Nu skal det være. Jeg skal have den bunke papir smidt ud. Jeg begynder at læsse hele bunken ned i posen. Og så sker der noget. Jeg får en idé: Køb en billig makulator. Du kan da lave konfetti ud af alt det papir. Det bliver en kæmpe nytårsfest. Der er ikke nogen grund til at smide det ud. Genbrug, det herhjemme i stedet for at sende det til genbrug et andet sted. Det ultimativt bedste for miljøet. Du sparer jo miljøet for, at dit affaldspapir skal sendes et eller andet sted hen.
Jeg bestiller makulatoren lige med det samme. Via nettet. Har fået ro i sindet og slænger mine ben op på sofaen igen. Jeg har fundet løsningen. Der skal ikke smides kladder og prøveprints ud mere. De skal laves til konfetti.
