Mere humor

”Hvis jeg var dig, så ville jeg ikke sidde der og være så selvmedlidende. Vi er jo alle sammen i denne situation. Så tag dig sammen, og sørg for, at du laver nogle ting, du kan lide.” Det var sådan, min veninde skrev tilbage til mig, efter at jeg havde skrevet til hende om, at jeg synes, det er meget svært for mig at være herhjemme hele tiden. Og hun havde fuldkommen ret. Måske er jeg en af de heldigste mennesker i verden.

Alle muligheder

Jeg har jo alle muligheder for at lære noget, lytte til noget, høre noget spændende. Jeg kan læse bøger online. Jeg kan streame film. Jeg kan lytte til musik. Jeg kan følge online kurser. Der er ikke grænser for, hvad jeg faktisk kan.
Så jeg tog hendes råd til mig. Jeg begyndte at lede efter forskellige kurser online. Helst gratis kurser. Jeg er jo lidt ovre i den boldgade, der hedder, at jeg ikke vil bruge penge på at lære nye ting. Det bør være gratis at tilegne sig nye færdigheder.
Helt konkret, så gik jeg på jagt efter et online kursus i at tegne. Frihåndstegning. Det er noget jeg, engang for mange år siden var god til. Men jeg har ligesom mistet færdigheden. Så jeg ville gerne opfriske den.

Humor på arbejdspladsen

Undervejs i min søgen faldt jeg over et site med foredrag om effektivitet på arbejdspladsen og om at blive en effektiv person. Der var flere forskellige foredrag. Mest om, hvordan man bruger sin tid effektivt. Den slags foredrag har jeg hørt mange af. Men der var et foredrag om arbejdsglæde, som fik sat en masse tanker i gang hos mig. Essensen var, at det er en god idé, at man bruger humor på arbejdspladsen til at højne effektiviteten.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt på, at humor kan bruges til det også. Men de tal, som foredragsholderen nævnte, overbeviste mig.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On