planlægning

Vi lever i dag i et stresset samfund, hvor stort set alt omhandler karriere og familieliv. Det er endda blevet et symbol på succes, hvis det  lykkedes at jonglere karriere og familieliv effektivt. Der er hermed status i at kunne drive en storfamilie ved siden af sin karriere, specielt fordi børnene i dag i højere grad end tidligere er forældrenes ansvar. Men hvordan får man lige de to ting til at passe sammen i en stresset hverdag? Det kan være svært at have en familie med småbørn samtidigt med at skulle jonglere med en arbejdsuge på minimum 50 timer og også gerne vil have tid til fritidsinteresser et par gange om ugen. Derfor er mange i fare for at få stress fordi de simpelthen har store ambitioner for familie og karriere.  Derfor handler det om at stresse af, når man kan og outsource de opgaver, som det ikke er strengt nødvendige, at I som forældre tager jer af.

Find de ting der får dig til at slappe af

En vigtig ting i en stresset hverdag er, at man husker at stresse af, når man har haft en lang dag. Find ud af hvad der får dig til at stresse af? Det kan fx være afslapning med en god film, hygge med dine børn eller måske bare det, at du ved, at du ikke skal hjem og lave mad. Derfor er det en god ide, at man fx tager sig tid til at gøre disse ting, så man husker at slappe af.Så tag dig tid til at se den film, du så længe har tænkt på, du gerne vil se, og husk at koble af og lade diverse elektroniske apparater blive liggende inde på kontoret imens. Hygge med dine børn kan også være afstressende og endda også booste din kreativitet, så sæt dig ned og tegn en tegning med dem, lav en collage eller læs en bog. Det handler om at udforske din og dine børns kreativitet – hvem ved måske kan du overføre ideerne til dit arbejde.

Mad fra måltidskasser

En ting, man ofte undervurderer, er stress momentet i, at man ved, at de huslige pligter også skal klares derhjemme. Derfor handler det om at outsource nogle af opgaverne, så man ikke selv skal lave alt. Hvis dine børn fx er store nok, jamen så kan de sagtens tømme opvaskemaskinen eller støvsuge en gang om ugen. Madlavningen kan fx også gøres lettere, hvis man har haft en lang dag og ikke lige synes man vil bruge et par timer af sin friaften på at stå i køkkenet, så kan man overveje om det kunne være en løsning fx at forkæle familien med måltidskasser.

Ovenstående er blot forslag til, hvordan man kobler af i en stresset hverdag, så man lige præcis har mere overskud til at jonglere med de bolde, man nu har i luften. Det kan sagtens være det er andre ting, der får dig til at slappe af, det handler faktisk bare om at finde ud af hvad det er, og så derefter huske at sætte tid af til det og nyd det! Dette vil helt sikkert gøre det lettere for dig at jonglere med karriere og familieliv og give dig mere overskud i hverdagen.