Gode selskabsspil

Skal I have besøg af familie eller venner til en hyggelig dag eller aften, kan det så absolut anbefales, at I samles om et godt selskabsspil.

Der er selvfølgelig rigtig mange gode spil at vælge i mellem. Men tre af tidens mest populære spil er:

  • Hint
  • Trivial Pursuit
  • Bezzerwizzer

Og det er i hvert fald spil, som er både sjove, og som man kan få ganske lang tid til at gå med at spille.

Hint

Her kan man få alvor blive testet for sine kunstneriske evner, når man skal forsøge at afsløre for de øvrige spillere, hvilket ord man tænker på. Man skal nemlig enten tale, synge, mime eller tegne. Og man har 90 sekunder til på bedste vis at få fremført sit budskab, så medspillerne kan gætte rigtigt. Hint er garanti for et godt grin, når man enten har store problemer med at illustrere det ord man tænker på, eller når medspillerne gætter helt hen i skoven.

Trivial Pursuit

Dette er jo en klassiker indenfor quiz-spil. Og rigtig mange har stiftet bekendtskab med en eller flere af de mange forskellige udgaver af Trivial Pursuit. Spiller gå i al sin enkelthed ud på at svare korrekt på en række spørgsmål indenfor nogle forskellige emner. Når man forsøger sig på de såkaldte kategorispørgsmål, kan man optjene små ”oste”, som man sætter i nogle tomme felter i sin spillebrik. De gælder om at blive først færdig og komme ind på midten af spillepladen, hvor man slutteligt skal svare korrekt på et eller flere spørgsmål for at blive vinder af spillet.

Bezzerwizzer

Er du det klogeste hoved i flokken? Det kan I få afgjort ved en omgang BezzerWizzer! Eller kan du nu også det? For i BezzerWizzer kan modstanderen nemlig stikke en kæp i hjulet på din sejrsgang ved at give dig spørgsmål i kategorier, som du ikke er så stærk i. Og samtidig kan man også tage over ved at smide en BezzerWizzer-brik, selv om det egentlig er modstanderens tur til at svar. Det giver god variation i spillet og grobund for en hel masse sjov og ballade. BezzerWizzer er absolut et af tidens mest populære quiz-spil – og med god grund!

 

Author: Lotte

Share This Post On