Hold da helt op, hvor var det heldigt, at jeg helt tilfældigt en dag i foråret mødte min yndlingslærer fra efterskolen på gaden her i byen. Det er nu fem år siden, jeg gik på efterskole i 10. klasse på Fyn, og siden da har jeg taget en studentereksamen og er begyndt på mit studium på universitetet i Aarhus.
Og så var det altså, at jeg mødte Ingelise på gaden, og det var rigtig dejligt at se hende igen, for hun var ubetinget den lærer på efterskolen, jeg holdt mest af. Vi satte os ind på en cafe for at få en kop kaffe og få sludret lidt, og det var under den samtale, at heldet smilede til mig.
For Ingelise fortalte, at hun faktisk var på udkig efter et par friske unge mennesker, der kunne påtage sig at give efterskolen en grundig hovedrengøring, mens den var lukket i sommerferien. Og jeg var i den situation, at jeg søgte med lys og lygte efter et eller andet, jeg kunne tjene nogle penge ved under sommerferien på universitetet.
Så det blev hurtigt et match, og Ingelise lovede mig, at jeg kunne få opgaven sammen med min veninde, som også leder efter et feriejob. Nu er vi på den anden side af ferien og hovedrengøringen, og jeg er absolut tilfreds med den indtjening, det gav mig, selv om det faktisk var temmelig hårdt arbejde.
Efterskolen er vokset
Min gamle efterskole er, siden jeg gik der, blev udvidet betragteligt, så den nu også har elever, der går på efterskole i 9. klasse. Det havde jeg hørt om tidligere, men Ingelise fortalte mig, at hun selv opfattede det sådan, at det for hende var blevet en mere spændende arbejdsplads nu, hvor der er stort set dobbelt så mange elever.
Musik på efterskole
Samtidig har vi udvidet tilbuddene til eleverne, fortalte Ingelise. Da jeg var elev der, betegnede skolen sig selv som en musikefterskole, og det var da også min egen interesse for musik, der i sin tid fik mig til at vælge netop den efterskole.
Det nye i forhold til den gang er, at skolen har udvidet sit kreative repertoire. Nu underviser vi også i drama, og det rammer ganske enkelt plet i forhold til mine interesser, for du ved jo godt, at jeg altid har været tosset med teater, fortalte Ingelise.
Det er efterhånden blevet sådan, at vi først og fremmest er en teater efterskole, mens musikken har udviklet sig til at blive et supplement, idet der jo til mange teaterstykker også bruges musik, som eleverne på musikholdet så kan levere, fortalte Ingelise.
Drama på den gode måde
Personligt håber jeg ikke, at musikken glider for meget i baggrunden på min gamle efterskole, men jeg kan selvfølgelig være ret ligeglad, for da jeg gik der, fik jeg alle de muligheder for musikalsk udfoldelse, jeg overhovedet kunne ønske mig.
Og så er det måske en naturlig udvikling, for mange unge satser meget på teater og drama, ved jeg godt, så det har nok været oplagt at transformere skolen til en drama efterskole for at sikre sig elever nok.