Den bedste i strafferet

Min mand er rasende. Han er parat til at sende vores søn på kostskole. En hård en. En skole ovre i England, hvor der ikke er andet en disciplin. Jeg kan sådan set godt forstå ham. Jeg er også rasende. Det er forfærdeligt. Men vores søn på 17 er blevet arresteret og sigtet for videresalg af kokain. Det er en ret grim situation. Og ja, vores søn skal straffes. Det er vi med på. Han har ikke kun været med til at ødelægge livet for mange misbrugere her i landet. Han har også været med til at støtte en illegal aktivitet i Sydamerika. Så ja, han skal bøde for sin grådighed, sin kyniske adfærd og sin uansvarlighed.

Hvem er bedst?

Alligevel, så har jeg været på nettet. I mit søgefelt har jeg skrevet ”advokat strafferet”, fordi jeg vil finde den bedste advokat, jeg kan, som skal hjælpe min søn til at få den mildest mulige straf. Tanken om, at han skal i fængsel, er uudholdelig for mig. Og for min mand. Det er derfor, han er så rasende. Han traver rundt inde i stuen ved siden af, taler i telefon med forskellige advokater og bliver bare mere og mere ophidset.

Jeg forsøger at slå koldt vand i blodet, og ikke gå i panik. Min søn har rodet sig ud i noget forfærdeligt skidt. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad vil der ske, når han har afsonet sin straf? Hvem er det, der har forsynet ham med kokainen? Hvad er det for nogle mennesker? Kender politiet til, hvem det er? Og er de så dygtige til at skjule, hvem de er, at de ikke kan finde dem? Min søn er jo kun en lille brik i en kriminel aktivitet, der er verdensomspændende, og som koster mange menneskeliv.

Undskylder ikke men…

Ja, jeg undskylder ikke min søn. Han har begået alvorlige forbrydelser. Men altså. Jeg forsøger at sætte tingene lidt i perspektiv. Af en eller anden grund er det altid nemt for politiet at finde de små. Men uden de store, så findes de små ikke. Kan de dog ikke gøre mere for at finde de store forbrydere?

Jeg ville ønske, at jeg bare lige havde en tryllestav, og kunne finde dem her og nu. Jeg bliver harm, når jeg tænker på det. Det er faktisk en af grundene til, at jeg sommetider tænker, at der burde være dødsstraf for nogle forbrydelser. Og dog. Man har ikke ret til at tage et andet menneskes liv. Men kunne de store forbrydere, der sørger for, at kokainen kommer til landet, så ikke få livslange domme?

Hvorfor kan de ikke finde dem? Er det, fordi vores systemer ikke er gode nok? Du ved sådan noget med at overvåge trafikken ind over grænserne godt nok? Eller havnene? Ja, jeg ved godt, at det næsten er en umulig opgave. Men hvorfor er de store forbrydere altid et skridt foran politiet? Det forstår jeg simpelthen bare ikke. Er det, fordi vores efterforskere ikke bliver betalt godt nok? Måske. Det kan godt være.