Musikskolen i Båring

Skoleåret er begyndt godt. I hvert fald er det, hvad jeg hører. Min søn er nemlig startet på en musikefterskole i Båring på Fyn. Han bor på værelse sammen med en anden dreng, og de kommer godt ud af det med hinanden. Det var ellers hans store bekymring. Han er nemlig meget genert og har altid været vant til at have sit eget værelse. Indtil videre har det ikke voldt ham problemer at skulle dele værelse med en anden. Han ringede godt nok hjem, de første par dage og fortalte alt, hvad han viste om sin roommate. På det tidspunkt var det ikke så meget. Jeg fik blot at vide, at hans kammerat her en tatovering på armen. Jeg håber ikke, at det får sat ideer i min søns hoved. Han bør være fornuftig nok til ikke at lade sig tatovere.

Nu er det stille

Her i de sidste par dage har jeg intet hørt fra min søn. Han har hverken ringet eller sendt SMS’er. Det er et godt tegn. Sidst vi talte sammen, fortalte han, at han var blevet placeret i et band, hvor han spiller på trommer. Han har altid været glad for musik, og jeg ved, at han drømmer om at blive musiker en dag. Musikefterskolen er hans chance for at prøve sin drøm af. Det er nemlig sådan, at bandet skal give koncerter, og da han er ret genert, er jeg ret spændt på at høre, hvordan han kommer af med sin sceneskræk. Det er jo en ting at sidde og slå på trommer nede i vores kælder, og så er det en helt anden ting at skulle spille foran et publikum.

Det sociale liv

Grunden til, at han har valgt at tage på efterskole, er dog ikke kun, at han elsker at spille musik. Han ved med sig selv, at han har nogle problemer med at få et godt socialt liv. De måneder, hvor han har måttet følge undervisningen via den der platform, fordi skolerne lukkede, har påvirket ham meget. Han var faktisk lidt bange for at komme tilbage til skolen og de andre elever, da skolerne åbnede igen. Det var noget, de faktisk talte meget om i klassen, han gik i. Der var nogle, der foreslog, at man måske skulle åbne skolerne på en anden måde: Noget med, at man møder frem i få dage om ugen og ganske langsomt blev sluset ind i hverdagen med skolegang igen. Andre mente, at det ville være helt forkert. Det ville sinke elevernes sociale liv. Og ja, alle har brug for et socialt liv. Det er der vist ikke nogen tvivl om.

Faldt hurtigt ind i miljøet

Men dreng fandt sig, dog også ret hurtigt til rette i løbet af de sidste måneder af sidste skoleår. Men han fandt også ud af, at han ikke behøver at spilde sin tid på at følge fag, som han ikke interesserer sig for. Han undersøgte derfor muligheden med en efterskole. Fandt ud af, at han kan komme på musikefterskole og samtidigt følge folkeskolens obligatoriske fag på den. Jeg synes, at han er modig: Han kæmper med sin generthed, men får nu et år, hvor han virkeligt får lov til at beskæftige sig med sin interesse.