De bedste polterabendideer

Polterabend stammer fra Tyskland, hvor gæsterne natten før brylluppet mødes foran parrets hjem og smadrer porcelæn for at bringe lykke til ægteskabet. Polterabends har jo udviklet sig noget siden, og vi har her set på, hvordan det typisk gøres i dag.

I dag er en polterabend mere om at have en sjov dag og aften, hvor bruden bliver fejret sammen med sine veninder, og gommen bliver fejret af sine venner.

Første skridt er planlægning

Første skridt er at planlægge dagen. Det kan væres svært, hvis I er for mange at blive enige, fordi alle har deres mening om, hvordan dagen skal foregå. Det sker desværre af og til, at planlægningen kører skævt, fordi der er for mange om det. Vælg derfor en lille gruppe, der alle kender bruden/gommen godt. I skal have snakket om budget, ideer til aktiviteter, hvem skal med, indbydelser, betaling og så videre.

Budget til en polterabend

Budgettet skal I prøve ikke at sætte for højt, så så mange som muligt har mulighed for at deltage. Deltagerne skal gerne vide sådan nogenlunde, hvad budgettet er, inden de siger til eller fra.

Aktiviteter på dagen

Hvad skal der så ske på dagen? Det er vigtigt, at I tager hensyn til bruden/gommen og finder aktiviteter, de ville synes om. Det handler jo om at give dem en god dag. Der kan være en enkelt aktivitet, der kun er for bruden/gommen, men ellers er det en god ide at finde aktiviteter, hvor alle er involveret.

Her er en liste over aktiviteter, I kan gøre på dagen:

  • Holder I polterabend i København, er der på Islands Brygge mulighed for at prøve Kajakpolo, som er en sjov gruppeaktivitet. Det er ikke særligt dyrt. For eksempel kan I spille i 1 ½ time for 2.295 kr. for op til 16 personer – det er kun ca. 143 kr. per person.
  • På Falster kan I køre GoKart, spille Paintball og skyde med bue og pil – alt sammen det samme sted: Marienlyst Gokart Center. Her skulle der være mulighed for at få hele eftermiddagen til at gå.
  • Whiskeysmagning på Østerbro på en hyggelig café, hvor hovedpersonen holder et sjovt foredrag, og der udleveres manuskript – skulle være underholdende.
  • Indspil en CD, og lad den være del af en event til brylluppet.
  • Vovehalse kan prøve Flyboard – ekstremt vandsport.
  • Tag dansetimer.
  • Lej en limousine.
  • Tag et kursus ved en latterinstruktør – skal nok blive sjovt! Grinekursus.

Hvem skal så deltage på en polterabend? Generelt er det alle dem, der er inviteret til brylluppet. I kan vælge at sortere bedsteforældre etc. fra og måske også tanter og onkler. Det må være op til, hvad I tror bruden/gommen kunne tænke sig. Om forældre skal med, er et temperamentsspørgsmål. Igen skal I spørge jer selv, hvad bruden/gommen vil foretrække.

Så er der datoen. Sørg for, at en af jer har en aftale med bruden/gommen den dag, så I ved, hvor I har dem.

Husk også endelig at få taget en masse billeder fra dagen. Det er sjovt at lave en scrapbog, som gives på bryllupsdagen. Så kan alle deltagere også se bogen.

En sjov krølle på halen er, at den slags polterabends ofte minder om de firmaarrangementer, der afvikles overalt i landet – for eksempel er der mange, der bruger netop kajakpolo som firmaarrangement i Københavns Havn.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On