For nogle år siden var jeg til en barnedåb, da en af min venindes døtre kravlede op på bænken foran mig. Jeg elsker at snakke med børn, så at have en 5 minutters samtale med en 6-årige er blot hyggeligt for mig. Vi begyndte at snakke om hendes skole, lærere og venner, og hun kiggede på mig og sagde: ”Jeg kan godt lide din kjole.” ”Mange tak” sagde jeg og smilede. ”Du går meget med dem der” sagde hun observerende og pegede på min cardigan. Børn lægger da også mærke til alting, tænkte jeg. ”Ja”, sagde jeg – ”det gør jeg. Jeg har faktisk cardigans i alle farver”- Jeg lo, og vi gik tilbage til at snakke om hendes skole.

 

Da jeg kom hjem, kiggede jeg ind i mit skab. Der var cardigans i alle farver. Jeg havde tydeligvis en cardigan passion.

 

Jeg er ikke vild med at vise mine arme, og cardigans blev derfor svaret på alle mine ærmeløse kjoler og toppe. Jeg følte også, at en cardigan skjulte min mave og kærlighedshåndtag, når jeg gik med jeans og bukser. Jeg købte tit en ny cardigan, når jeg var ude at shoppe, og min samling blev større og større. Cardigans blev min ”trøst” og var med til at skjule min krop.

 

Jeg havde nærmest altid en cardigan på. Også når det ikke helt passede til mit outfit. Og også når det faktisk var for varmt til en cardigan. Jeg var nødt til at bryde ud af det!

 

For at gøre det var jeg nødt til at indse, hvorfor jeg altid gik med dem. Jeg havde altid en cardigan på for at skjule min krop og mine arme. Cardigans i store størrelser dikterede nærmest, hvad jeg kunne gå med, og i stedet for at give mig selvtillid var de med til at begrænse mig. Jeg var nødt til at få det bedre med mig selv, og realiteten er, at der ikke er en cardigan, der kan ændre på min krop eller min vægt.

 

Jeg har arbejdet med mig selv, og cardigans er nu en natulig del af min garderobe i stedet for at begrænse mig. Jeg bruger dem stadig på kontoret, hvor jeg arbejder, fordi der tit kan være koldt, men de dikterer ikke længere, hvad jeg tager på, og jeg har fået det langt bedre med mig selv og mere selvtillid – og også selvtillid til at gå med det modetøj, jeg har lyst til.

 

Hvad med dig? Har du en beklædningsdel i dit skab, der begrænser dig? Eller bruger du andre måder til at skjule din vægt? Vær stolt af dig selv, og klæd dig, som du har lyst til. Der er ikke noget smukkere end selvtillid! Og du ved, at du kan finde det lækreste tøj til dine kurver hos Butik Rikke, ikke?