Bestil mad ude fra til julefrokosten

Mange familier vælger selv at lave julemaden, fordi det har været tradition i familien i mange år og så er det bare det man gør. Måske skal man prøve noget nyt til julefrokosten og bruge tiden bedre – bruge tiden på hinanden.

Har du overvejet om jeres julefrokost med familien eller med arbejdet kunne være anderledes? Det er der ikke mange, der gør. Det er sådan en indgroet vane at vi, lige netop med julen, gør det vi altid har gjort. Vi spiser de samme ting, holder julefrokosten de samme steder og generelt set gør det vi plejer.

Måske var det på tide at man gjorde op med dette og prøvede noget nyt! Det første sted man kan starte er på arbejdspladsen, det er den obligatoriske julefrokost i kantinen med julemad udefra og så ellers øl, vin og spiritus ad libitum. Det er det samme, hvert år – ledelsen tager tidligt hjem for ikke at bremse festen. Mellemledelsen drikker sig halvfulde mens alle andre drikker sig fra sans og samling og laver den ene skandale efter den anden.

Prøv i stedet at ryste posen og hold en anden slags arrangement. Hvem siger at det catering man bestiller for det første skal være julemad? Hvad med at lave et grill arrangement eller en hawaii fest i december? Måske skal man invitere medarbejdere med familie på skiferie i Norge eller Sverige. Invester i virksomheden på en anden måde end ved at drive det med alkohol. Husk også på at man ikke skal tage pladsen fra familien som den bedste julefrokost – den del er forbeholdt den enkelte familie. Arbejdspladsen kan byde på et flas champagne og et stjerneskud – eller det kan være en fest. Men samtidig have respekt for at den ikke skal tage pladsen som den bedste julefrokost fra familiens julefrokost.

Det er straks noget andet med familien. Med familien fejrer man også gensynet med hinanden, unge som gamle. Det betyder også at man skal tage hensyn til bedstemor som gerne vil have den traditionelle julefrokost med alt det julemad som hører til her. Det handler også om at lære barnebarnet på 4 omkring familiens traditioner og hvorfor man ikke koger medisterpølsen inden man steger den. Hold på traditionerne i familien og lad det være julefrokosten på arbejdspladsen som skal være der, hvor man prøver noget nyt.

Når alt kommer til alt så er arbejdet kun netop det – et arbejde. Familien skal bevare sine traditioner og videregive disse til de kommende generationer, her handler det mere om at gøre tingene sammen og skabe en hyggelig atmosfære og nyde familien. Skulle man gøre noget for familien kunne det være at bestille mad ud af huset til familien, så man i stedet kan bruge tiden sammen, frem for at lave mad. Skal man bestille mad udefra kan man fx. gøre det på www.fest-diner.dk.

Author: Louise

Share This Post On