Jeg er lige kommet hjem efter et besøg hos min gamle far. Han bor alene i mit barndomshjem. Der kommer en dame hver dag og hjælper ham med de tunge ting: rengøring, indkøb og tøjvask. Han er ikke så mobil, som han har været. Sidder i rullestol. Men han er vågen, og hjernen er der ikke noget i vejen med. Også selvom han er godt oppe i 90’erne. Han nægter at komme på plejehjem eller at flytte ind hos os. Vi har ellers tilbudt ham, at han kan flytte ind hos os. Det vil han bare ikke.
Planloven
Jeg ved, at min bror har tilbudt ham det samme. Men han afviste også min brors tilbud. Han kan være ret stædig. I dag, hvor damen, der hjælper ham, har fri, har jeg så været hjemme hos ham. Og han var i godt humør. Han snakkede uendeligt om, at planloven heldigvis har effekt.
Til at begynde med forstod jeg faktisk ikke, hvad han talte om. Jeg ved bare, at han er glad for planloven. Han forsøgte at forklare mig, at han har fået et brev fra kommunen om, at de har læst og lyttet til hans skriverier i aviserne om, at alle borgere skal have mulighed for at få korrekte informationer om nye tiltag i deres lokale områder – i tide. Mange borgere bliver nemlig overrasket, når de lige pludseligt finder ud af, at der skal bygges en ny vej, eller en stor bygning i deres baghave.
Min far har i årevis kæmpet for, at de offentlige myndigheder, der står for by- og regionsplanlægning, informerer borgerne i tide.
Erfaren advokat
Inden han blev pensioneret – for mange år siden – var han advokat, og han var involveret i mange sager om manglende offentlige høringer vedrørende tiltag, som kommunen eller regionen tog. Han kæmpede i mange år for at få kommunen til at informere borgerne om ny tiltag – inden de blev realiseret. Og den kamp har han taget med sig videre.
I formiddags modtog han så et brev fra kommunen. De skriver, at de vil se nærmere på mulighederne for at ændre deres politik i forhold til offentlige høringer. De vil se på muligheden for at introducere noget, de kalder for involvering af borgere i planlægningsprocessen. De håber, at det vil føre til færre indsigelser mod nye tiltag. Samtidigt håber de også, at det vil føre til bedre planlægning i området. De vil dog ikke frasige sig deres pligt til at gøre, hvad der er bedst for offentligt helbred, ve og vel. De vil heller ikke gå imod planloven. Og de forbeholder sig ret til at udføre offentlige høringer i overensstemmelse med loven – uden forudgående informationskampagner.
Lidt stolt
Min far var ret stolt over sig selv. Han har skrevet mange artikler om, at offentlige høringer ikke er tilstrækkelige. Han har også anbefalet borgerinvolvering i nye, store kommunale projekter allerede fra planlægningsstadiet. Og her har han så bevis for – via brevet – at han har ret. Det er typisk for min far. Han giver ikke op, førend han får ret. Er alle advokater sådan?