Pylonskilte sælger godt

Indholdsfortegnelse

En af mine bekendte, Magnus, gik på pension sidste år efter i en hel menneskealder at have arbejdet som skiltemaler. Han var vistnok særdeles dygtig til sit fag, men han sukkede tit over, at han kun ved sjældne lejligheder fik lov til at bruge sin evner som skiltemaler.

Nu om dage er det jo sådan, at man sætter sig ved en computer og finder den skrifttype, der skal bruges. Derefter skriver man den tekst, kunden har bedt om, og så sender man bare opgaven til print, hvorefter det kommer ud på det medie, man har fyldt printeren med.

I de fleste tilfælde er det en eller anden form for folie, man printer ud på, og i dag har man jo printere, der kan lave storformatprint, så en eller anden reklame kan komme ud af printeren i meget stor størrelse. Og man printer faktisk også på den særlige folie, der benyttes til de meget populære og effektive bilreklamer i form af bilindpakning.

Skiltemaler

Da jeg var yngre, fortalte Magnus tit, var det noget helt andet at være skiltemaler, for da skulle man i mange tilfælde male den ønskede tekst og eventuelle symboler på en plade. For eksempel har jeg i min tid fremstillet masser af byggepladsskilte, hvorpå jeg skulle male teksten med typisk ”Adgang forbudt for uvedkommende” og eventuelt et symbol, der påbyder, at man bærer hjelm, hvis man skal færdes på byggepladsen.

Den gang var det også de kunstneriske evner, der skulle i anvendelse, hvis man for eksempel skulle male tekst og symboler på en pylon udenfor en forretning. I dag er det i de fleste tilfælde sådan, at den type reklame er elektronisk og digitalt styret, så forretningen for eksempel kan angive åbningstider og måske dagens tilbud på den slags pyloner, som man ser alle vegne, har jeg flere gange hørt Magnus tale om. Ingen tvivl om, at de såkaldte pylonskilte er flotte!

Magnus kan stadig

Selv om Magnus er gået på pension, har han stadig lidt at lave for nogle få af sine gamle kunder indenfor butikslivet, som ønsker at sætte et helt personligt præg på de budskaber, de vil sende til kunderne. Især i perioder med udsalg har Magnus faktisk temmelig travlt med at fremstille tilbudsskilte til de forretninger, som han har valgt stadig at levere til.

Men han er nu en gæv gammel gut, som for længst har rundet de 70, for da den digitale udvikling meldte sig, formåede han absolut at følge med tiden, idet han lærte sig alle de nye metoder, der vandt indpas i hans fag.

Men han har bestemt ikke glemt sine færdigheder fra den gang, det hele foregik med håndkraft. Det bærer hans hjem tydeligt præg af i form af en masse forskellige skilte, som han nyder at sætte op i huset. På den måde er de mennesker, der besøger ham, aldrig i tvivl om, hvor de for eksempel skal finde toilettet, for det er tydeligt skiltet med pile i den lange entre og et skilt på selve døren ud til toilettet.

Det er i øvrigt ikke kun de gamle færdigheder som skiltemaler, at Magnus stadig holder vedlige, for han holder sig også i en helt fantastisk god fysisk form, som han vedligeholder med sine daglige løbeture.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On