Mange familier leder efter en aktivitet, som alle i familien kan være med til og som de synes er sjovt. Der er rigtig mange ting om buddet, og nogle gange skal man da også prøve flere ting, før man finder ud af, hvad der giver den bedste underholdning. En ting som næsten er garant for god underholdning er fodboldgolf. Fodboldgolf er i teorien lidt ligesom almindelig golf, blot med fodbolde i stedet for golfbolde. Banerne er selvsagt ikke lige så store som almindelige baner, og så er der som regel også mange flere forhindringer. Det kunne være sådan noget som, at man skal have bolden igennem et dæk inden den ryger i hul og så videre. Umiddelbart kunne man godt tænke, at det kun er sjovt, hvis man kan finde ud af at spille fodbold. Sådan er det dog ikke. Banerne er nemlig bygget op sådan, at man sagtens kan være med til at spille, selvom man ikke har gået til fodbold før.

Der findes mange baner over hele landet

Det gode ved fodboldgolf er også, udover at det er sjovt selvfølgelig, at der findes baner over alt i landet. Det er altså lige meget, hvor man bor, så er der baner at komme til at spille på. Der er altså ikke nogen undskyldning for ikke at komme ud og få prøvet det. Det er samtidig også en god mulighed for at få lidt luft, samtidig med, at man får rørt sig lidt. Der er altså ingen dårlig ting ved fodboldgolf, og det er nok også derfor, at så mange familier er blevet vilde med det. Det er jo ligeledes også noget, som man kan bruge i firmaer og sportsklubber, som en måde at skabe noget sammenhold på. Det kan alle jo bruge.