Et sikkert dataskab

Alt, hvad vi laver her i virksomheden, foregår online. Vi har alle sammen lap tops som tilhører virksomheden. Vi må ikke tage dem med os hjem. Så efter endt arbejdstid skal de låses ind i et dataskab, som har særlige, hylder til lap tops. Vi opbevarer også datafiler i de skabe. De af os, som vil det, må gerne få en konto til vores arbejde på vores egen desktop eller lap top. Men virksomhedens lap tops må vi som sagt, ikke tage med hjem. Vi må gerne tage den med, hvis vi skal til møde ude i byen.

Sikkerhed over alt

Virksomheden har ansat en tekniker og koder, som ofte kommer og tjekker vores lap tops for virus og misbrug. Jeg synes, det er lidt fjollet, at vi ikke må tage lap toppen med hjem, men jeg forstår godt, hvis virksomheden er forsigtig. For nogle år siden blev den hacket og mistede en masse data om kunder i virksomheden. Det var en stor skandale.

Siden da er der så kommet dataskabe i hvert eneste kontor. Vi sidder som regel 3 – 4 kollegaer sammen, så skabene er ikke så frygteligt store. De er ikke kønne, men nødvendige.

Elektroniske låse

Skabene har elektroniske låse, og vi har alle sammen koden til skabet, vi bruger. Men det er lidt et problem, hvis en skal flyttes fra et kontor til et andet. Der sker nemlig ofte det, at vi lærer koden udenad. Det bliver en vane i fingrene at trykke koden ind, så vi kan få lap toppen ud. Når så én eller anden skal flytte til et andet kontor, så bliver den gamle vane i fingrene siddende, men koden til dataskabet er en anden. Det fører sommetider til, at tyverialarmen går, fordi skabet registrerer, at nogle prøver at lukke det op. (Skabene er tilsluttet tyverialarmen, vi har i virksomheden.) Så får alle et lille chok. Normalt er det ikke et problem, vi ved alle, hvordan vi slukker for tyverialarmen. Men der kan ske ulykker.

For nogle uger siden var der én kollega på et andet kontor, som kom til at lave det her nummer med at trykke en forkert kode. Alarmen gik, og alle styrtede hen for at slukke for den. Der var en kvinde, som faldt og slog hovedet grimt. Øjenbrynet blev flænget, og hun fik 3 sting på skadestuen. Hun får heldigvis ikke et ar. Kollegaen, som havde trykket forkert, var ulykkelig over at have lavet fejlen. Hun følte sig skyldig i, at kvinden fik slået hovedet.

Nu er det her en lille historie, men jeg er ikke fri for at tænke på, at hvis nu dataskabene bare havde en almindelig nøglelås, så kunne vi undgå den slags uheld. Eller hvis dataskabene havde en elektronisk lås med en kortnøgle, så ville det kun være et spørgsmål om at bytte nøgle, når man flytter arbejdsplads fra et kontor til et andet. Det ville også give lidt mere arbejdsro. Det sker jo dagligt, at tyverialarmen går, og alle farer op, fordi vi sidder i dyb koncentration over arbejdet.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On