Buttet og velklædt

Mænd har det meget nemmere, når de skal have noget nyt tøj, for de går ikke så meget op i, hvordan det ser ud, kunne jeg høre min kone sige til sin kollega og gode veninde, Yvonne, mens de sad ved vores spisebord og havde gang i computeren for at kigge på online mode, som de gør en gang imellem.

Og den påstand kunne de to kvinder sagtens blive enige om, mens jeg sad og tænkte i mit stille sind, at de nok har til dels ret, for jeg går egentlig ikke så meget op i, hvordan for eksempel en ny skjorte ser ud, når bare den er behagelig at have på.

Yvonne fortalte min kone, at hun i årevis har stået for langt det meste af tøjindkøb til sin mand. Når jeg selv køber noget tøj online, så kigger jeg også efter, om der skulle være et par smarte sweatere eller andet, som jeg synes, min mand mangler, fortalte hun.

Min kone, der i modsætning til Yvonne er en lille, slank kvinde, køber det meste af sit tøj i netbutikker, for hendes kropsmål passer fint til standardmålene. Det er lidt vanskeligere for Yvonne, som er en temmelig bred kvinde, men hun har dog fundet et par webshops, der har specialiseret sig i tøj til store piger, og hun har fundet frem til nogle forskellige mærker, hvor hun af erfaring ved, at en størrelse 52 passer hende godt, hvis det drejer sig om slacks, kunne jeg høre hende fortælle min kone.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On