Vægttab på den sunde måde

Der er mange måder man kan tabe sig på , ikke alle sammen er lige sunde. Jeg har prøvet dem alle og har erfaringer med de skøre slankekure, de tåbelige slankekure, de tvivlsomme slankekure og nu også med de gode og sunde slankekure.

Det hele kommer sig af at jeg altid har døjet med nogle ekstra kilo, og har altid slæbt rundt på en masse kilo. Efter jeg fødte lille Benjamin sidste forår er det som om min krop ikke helt er kommet over det endnu. Jeg har behov for et større vægttab for at komme nogenlunde ud af risikogruppen for livsstilsygdomme. Den del skræmmer mig rigtig meget, specielt efter jeg blev mor. Før jeg fik Benjamin tænkte jeg ikke så meget over det, jeg røg som en skorsten og spiste junk food hver dag. Nu vil jeg gerne være der så meget som muligt og i så lang tid som muligt for min lille guldklump.

Efter jeg har fået ham er jeg begyndt at tænke meget mere over det. Jeg er helt holdt op med at ryge og det kan mærkes på økonomien – eller rettere det kunne det. Jeg er så også begyndt at spise mere sundt og det betyder så også at med vores priser på grøntsager så er det jeg sparer på smøgerne hurtigt brugt på gode grøntsager – det har jeg det helt fantastisk med. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan jeg skulle klare det økonomisk hvis ikke jeg var stoppet med at ryge.

Det hele startede egentligt en aften hvor jeg kom til at se filmen “supersize me” – det var for meget af det gode. Det er en dokumentar der skal bevise hvor usundt og skadeligt McDonalds mad er. På under en måned med Junk Food fra McDonalds er ham det drejer sig om i så dårlig stand at hans lever ligner en alkoholikers, på grund af alt det fedt, og hans læge siger til ham at hvis han får det dårligt og trykkende i brystet så skal han ringe 112 med det samme. Det skræmte mig – og så var det bare ulækkert. Jeg er nu gået på effektiv slankekur og spiser sund mad hele dagen og snart skal jeg til at dyrke motion. Jeg har tabt mig meget og har det bare helt fantastisk.

Måden jeg gjorde det på var at finde ud af at jeg normalvist overspiser, så jeg begyndte at spise mindre portioner og så tilføje mange flere grøntsager til min mad. Men det der virkelig flyttede noget var da jeg holdte op med at drikke sodavand, mælk og juice. Nu drikker jeg kun vand.

Author: Louise

Share This Post On