Johannes har grå strær

Johannes er en ukuelig ældre herre, men alderen er trods alt begyndt at trykke ham på flere fronter. Det er der nok ikke så meget at sige til, når man har rundet de 80 år. Han har ikke så meget familie tilbage, og hans eneste datter – som jeg i parentes bemærket var gift med i næsten 20 år – bor nu i en anden landsdel, så hun ikke har de store muligheder for at støtte ham.

Mit forhold til Johannes er lidt specielt, idet han er far til min første kone. Da jeg for nu en del år siden meddelte, at jeg ville skilles, var hans første bemærkning, at det kunne han bestemt godt forstå, for ”hun er jo egentlig en skør kælling”, som han udtrykte det om sin egen datter.

Siden den gang har Johannes og jeg haft et ret specielt kammeratskab, selv om der er en generation imellem os. Jeg har gennem årene hjulpet ham en del med forskellige praktiske ting, og efter at han for et års tid siden måtte opgive at køre bil, har jeg nogle gange sørget for at transportere ham, når han for eksempel skulle til læge eller andet.

Det var også mig, der i sidste uge kørte for ham, da han var nødt til at konsultere en øjenlæge på stedet her. Johannes’ øjenlåg var efterhånden blevet så nedhængende, at det generede hans syn i alvorlig grad, og det var tage til temmelig hurtigt på det sidste.

Hos øjenlægen fik han at vide, at hans øjenlåg ganske rigtigt hang så langt nede, at de forringede hans syn, men der var også noget andet i vejen. Begge hans øjne var ifølge øjenlægen blevet ramt af grå stær, og den sygdom forringede hans syn endnu mere end de nedhængende øjenlåg, forklarede øjenlægen.

Johannes blev synligt berørt over den besked, men øjenlægen beroligede ham med, at det er en temmelig udbredt øjensygdom, som det er nemt at gøre noget ved. Du skal have en grå stær operation, som er et ganske lille indgreb, der kan klares på under en halv time, og du kan tage direkte hjem efter operationen, for den udføres under lokalbedøvelse. Men jeg kan garantere dig, at der ikke er smerter forbundet med operationen, lovede øjenlægen.

Det beroligede Johannes, og han fik en tid til operationen på øjenklinikken, hvor de så vil udføre den såkaldte RLE operation først og derefter vente et par uger med at gøre noget ved de nedhængende øjenlåg.

På vej hjem i bilen spurgte Johannes forsigtigt, om jeg også havde mulighed for at køre ham ind til operationen, hvilket jeg lovede ham. Han spurgte også, om jeg vidste hvad operationen går ud på, for han havde nok ikke helt forstået øjenlægens forklaring.

Jeg blev ham svar skyldig men lovede ham at finde ud af det. En søgning på nettet gav mig et godt svar, så dagen efter kunne jeg fortælle Johannes, at det går ud på at erstatte hans naturlige linse i øjet med en kunstig af plastik.

Nu skal Johannes opereres i overmorgen, og jeg kører ham selvfølgelig.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On