Mikkel Mørch

Da jeg første gang mødte Mikkel Mørch, var det sådan lidt ad snirklede stier. Min kone og jeg var på en vandretur lige nord for grænsen, og vi kom forbi et helt fantastisk sted – nemlig en hærvejskro, der hedder Wartenberg. Vi stoppede op der for at beundre den smukke renovering, der var foretaget, for den slags interesserer os jo en hel del. Mens vi stod der og kiggede ganske uhæmmet, kom ejeren af stedet hjem. Han var selvfølgelig interesseret i, hvad vi lavede, som vi stod der og gloede uhæmmet. Af en eller anden grund troede vi, han var tysk.

Han hørte os tale dansk sammen åbenbart, for han tiltalte os på dansk. Og det viste sig, at han var dansker og en overmåde flink fyr også. Da han erfarede, at vi var oprigtigt interesserede i den smukke gamle købmandsgård, inviterede han os indenfor. Han præsenterede sig som Mikkel Mørch i øvrigt. Og det blev starten på en fantastisk eftermiddag og efterfølgende masser af gode samtaler med Mikkel.

Mikkel Mørch viste sig nemlig at være en meget vidende person med et stort udsyn og indblik, og den slags mennesker er altid en berigelse at være sammen med. Og så har Mikkel Mørch en kvalitet, der betyder meget for både min kone og jeg: Han er dyreven og elsker hunde.

Mikkel har en stor og flot Broholmer:

Mikkel Mørch har en Broholmer

Og hundevenner er altså pr. definition bare lidt rarere mennesker generelt.

Mikkel Mørch og det tyske?

Selvom vi er danske og bor i Danmark går vores børn i de tyske institutioner (børnehave/skole). Årsagen er at både det pædagogiske og faglige niveau i både børnehave og skole er højt, ligesom vi ser det som i gave, specielt som bosiddende i grænselandet, at vores børn kommer til at beherske begge sprog på meget højt niveau. Vi tilhører generationen, hvor det er smart at sige, hvor dårlig man er til tysk. Vi kan også på den måde godt lide at gå lidt mod strømmen.

Det var simpelthen det svar, Mikkel Mørch gav på det spørgsmål 🙂

 

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On