Legetøj som i gamle dage

Om du vil kalde mig maskinstormer eller bare nostalgiker, må du selv om. Men jeg har det altså sådan, at jeg savner det gode game legetøj fra før verden gik af lave. Du ved – det her gedigne med indbygget kreativitet og skabertrang som for eksempel Lego, Bilofix og den slags. Eller brætspil, puslespil og ganske almindelige gammeldags dukker. I dag er mange børns legeverden præget af elektronik, kontant Facebook opdatering og ikke særligt udviklede sociale færdigheder, Det synes jeg er synd. Og derfor vil jeg gerne slå et slag for det gode og gedigne legetøj, som det dog stadig er muligt at købe rundt omkring.

Min gamle bamse

Jeg er vokset op med en bamse, som jeg i øvrigt havde døbt Bimse. Den fulgte mig gennem mange år, og i en periode havde jeg en fetish med at skulle operere på den. Med en skalpel snittede jeg forsigtigt i den, opererede og syede sammen igen. Faktisk var det en utroligt tåbelig ting at gøre, for der var snart flere syninger, end der var bamse tilbage. Nuvel – jeg gjorde, som jeg gjorde. Og i sidste uge købte jeg en bamse hos netgiraffen.dk til min nevøs nyfødte. Nu er jeg spændt på, om også hun vil elske sin bamse, som jeg gjorde det. Jeg håbe ri hvert fald ikke, at hun får samme drift til at operere på den, som jeg gjorde…

Piger og dukker

De fleste piger leger med dukker, men i disse moderne tider ser jeg flere og flere, der faktisk ikke gør det. Og det er synd og skam, for dukker er altså godt legetøj og stærkt pædagogisk udviklende for pigerne. Jeg kan mindes min barndom, hvor pigerne sad sammen og holdt teselskab med deres dukker og i timevis var helt opslugte af et univers, som voksne end ikke kunne gisne om at opnå indsigt i. Derfor vil jeg også gerne slå et slag for dukker og dukkevogne.

Sådan er det – jeg er nok bare lidt gammeldags. Men jeg kan altså begejstres helt vildt ved at kigge på legende børn, der faktisk leger og ikke bare sidder med tommelfingrene på et eller andet åndsforladt computerspil.

 

 

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On