Kay Bojesen er uden tvivl en af Danmarks største designere igennem tiderne. Og han har vel næppe været mere populær end han er netop nu. Han havde en sjælden evne til at lave designs, hvor der var tale om yderst stilfulde produkter, men hvor der samtidig var masser af sjæl og fantasi indblandet. Det har også betydet, at Kay Bojesens designs er populære hos unge såvel som ældre. Det vil altså også betyde, at man har et sikkert gavehit hvad enten det er til en børnefødselsdag eller til et bryllup.

Designs i træ

Kay Bojesen er især kendt for hans designs i træ, hvoraf det nok særligt er hans abe, som har høj kurs hos alle aldersgrupper. Man kan få aben i flere forskellige størrelser, og det er således muligt at få den i 3 forskellige størrelser. Men aben er kun en af mange designs, som Kay Bojesen har lavet, der har fået danskerne til at sætte pris på hans produkter. Også hans elefant og papegøje er stadig utrolig populære, og man forstår hvorfor ved første øjekast.

Der er dog talrige andre dyr, som Kay Bojesen har lavet hvoraf man kan få alt lige fra en bjørn til en flodhest til en gravhund. Man kan sågar få sig en gyngehund, som Kay Bojesen har designet, og det er med garanti en ting, som børnene vil elske. Fælles for alle de nævnte ting er, at de naturligvis er fremstillet i flotte træ materialer. Og selvom alle hans designs har mange år på bagen skal man ikke tro, at det er gået af mode. Tværtimod.

Hans designs er nemlig mere aktuelle end nogensinde før, og i øjeblikket er det f.eks. Kay Bojesens sangfugl, som er det helt store hit. Den er kommet med nye farvekombinationer, men er naturligvis stadig lavet efter Kay Bojesens oprindelige design. Det vil også sige, at den stadig måler de oprindelige 16 cm. Det er et design, som han lavede helt tilbage i 1950’erne, men som stadig er elsket af mange. Og måske endda flere end nogensinde.

Mere end dyr

Der er ingen tvivl om, at Kay Boyesen er mest kendt for sine forskellige designs med dyr, men rent faktisk har han også lavet andre ting som f.eks. bestik og tekander. Men der findes også porcelænssæt, hvor der er afbilledet flere af hans populære designs, hvor det igen primært er de elskede dyr, der er blikfang.