Hvad er protein?

Hvis man ønsker optimal sundhed, og hvis man ønsker at give kroppen de bedste forudsætninger for at blive større, stærkere og mere veldefineret, så er det vigtigt, at man spiser de rigtige ting. Og for folk der træner er makronæringsstoffet protein særdeles vigtigt. Vi vil derfor i denne artikel se nærmere på hvad protein egentlig er.

Der findes 3 forskellige makronæringsstoffer, nemlig kulhydrater, fedt og protein. Alle 3 makronæringsstoffer bør være til stede i en fornuftig kostplan, i de rette mængder. Protein er et makronæringsstof, som er specielt vigtigt for folk der dyrker vægttræning og anden sport, da det understøtter restitutionen og muskelopbygningen.

Proteiner er opbygget af aminosyrer, som sættes sammen i det man kalder polypeptidkæder. Der findes 22 forskellige aminosyrer, som typisk indgår i opbygningen af et protein. Disse aminosyrer kaldes de proteinogene aminosyrer. Normalt ses kun 20 af dem, og det er kun disse 20 der indgår i en nysyntetiseret peptidkæde, de sidste 2 (hydroxyprolin og selenocystein) dannes efterfølgende i kroppen. Ikke alle proteiner er ens, og de forskellige proteiner kan have en meget forskellig sammensætning af aminosyrer.

De fødevarer som har den mest komplette aminosyrestruktur kaldes ofte for fuldgyldige proteinkilder. De indeholder alle de aminosyrer som kroppen skal bruge til proteinsyntesen. Det kunne eksempelvis være kød, fisk, mælk eller æg. Indenfor kosttilskudsindustrien, kan man finde nogle af de proteinkilder som har den højeste biologiske værdi overhovedet. Whey proteinpulver har en højere biologisk værdi end selv de bedste fødevarer. Tidligere var protein fra æg det ypperste indenfor fuldgyldige proteinkilder, men man er som sagt i stand til at lave proteinpulver i dag, som har en højere biologisk værdi end æg. Den biologiske værdi er et udtryk for hvor godt kroppen optager og udnytter et givent protein. Jo højere biologisk værdi, jo bedre optagelse har det specifikke protein.

Når man indtager protein, enten via mad, eller via proteinpulver, så spaltes proteinet ned i frie aminosyrer, som indgår i kroppens proteinsyntese. Proteinsyntesen står for at lave specifikke proteiner som bruges rundt omkring i kroppen. Det kunne være muskelprotein, hormoner, enzymer og mange andre specifikke proteiner, som kroppen bruger til vedligeholdelse og opbygning.

Så proteiner, eller mere specifikt aminosyrer, er kroppens byggesten, og de indgår i mange forskellige processer. Når vi snakker om styrketræning, så er protein det absolut vigtigste makronæringsstof i forhold til muskelopbygning, da muskler som nævnt er opbygget af proteiner. Det er derfor bodybuildere og styrkeatleter ofte spiser store mængder protein, da de indgår direkte i opbygningen af ny muskelmasse.

Mange anvender også proteinpulver, som eksempelvis whey proteinpulver eller kasein proteinpulver, i et forsøg på at booste deres proteinindtag. Og det er ikke kun for at gøre det lettere at få mere protein, men også for at øge kvaliteten af det protein man forsyner kroppen med. Whey proteinpulver er eksempelvis et meget eftertragtet proteinpulver, da det egner sig ekstremt godt til indtagelse lige efter træning, hvor behovet er særligt stort. Dette skyldes, at whey proteinpulver er meget letfordøjeligt, og optages hurtigt og let af kroppen.

Køb proteinpulver af høj kvalitet på Bodylab.dk

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On