Få styr på forsikringerne

Det har gennem de snart 10 år, der er gået, siden vores søn, Gert, flyttede hjemmefra været noget af en kamp at overbevise ham om, at det er vigtigt at have sine forsikringer i orden. Helt fra en start mente han ikke, der var grund til at tegne en indboforsikring, da han flyttede til Aarhus for at studere på universitetet.

Men det lykkedes dog hans mor og mig at overbevise ham om det formålstjenlige i at gøre det, og vi var endda så ”heldige”, at Gert efter et lille halvt års tid i egen bolig havde indbrud og fik stjålet sin bærbare computer. Den fik han uden problemer erstattet via sin forsikring hos IF, så vi regnede bestemt med, at den oplevelse havde ændret Gert holdning til forsikringer generelt.

Men der gjorde vi regning uden vært, for Gert blev ved med at have den tydeligt forkerte holdning, at der skete jo nok ikke noget, så de forsikringer, man ikke er tvunget til, kan man bare glemme.

Nu har hans tilgang til den slags heldigvis ændret sig, for da han var færdig med sine studier og fik et godt job som advokatfuldmægtig, valgte han og hans kæreste også at flytte sammen. Da hun også havde fået et velbetalt arbejde, var de ikke i tvivl om, at de ville købe et hus sammen.

Det var sidste år, og jeg kan huske, at de en aften var på besøg hos os i den periode, de kiggede på huse. Vi kom til at tale om forsikringer, og Gert bemærkede, at de selvfølgelig skulle tegne den lovpligtige brandforsikring på deres kommende hus.

Ikke tale om, skyndte hans kæreste sig at sige, vi skal have en ordentlig husforsikring, der også dækker diverse kaskoskader som for eksempel knuste ruder, revnede vaske- eller toiletkummer og den slags. For når først vi har sat os i den store udgift, det er at købe hus, skal vi gardere os mod uforudsete og store udgifter, fastslog hun.

Både min kone og jeg bakkede hende kraftigt op i det synspunkt, og jeg sagde til Gert, at han jo heller ikke havde nøjedes med den lovpligtige ansvarsdækning, da han tegnede en bilforsikring på den nye bil, de købte sidste år.

Nej, men det er også noget andet, for hvis man skulle komme ud for et uheld med bilen, kan det jo koste helt uhyrlige summer. Hvis den bliver totalskadet, skal man jo ud at købe en tilsvarende bil for egne penge, og det vil altså sige en udgift på langt over 200.000 kroner, så hvad det angår, er man nærmest tvunget med i baghånd, mente Gert.

Jeg belærte ham om, at hvis der for eksempel opstår en skade på skjulte rør i et hus, kan det i værste fald sagtens løbe op i mere end 100.000 kroner, hvis for eksempel gulvet i et badeværelse skal brækkes op for at få udskiftet et defekt rør.

Gert, der aldrig har været specielt teknisk anlagt, så lidt overrasket ud over min bemærkning, men jeg tror, at den kom til at ændre hans syn på forsikringer.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On