Få styr på din a-kasse

Der er mange ting i livet, som man selv kan have en indflydelse på, og så er der ting, som er ude af ens hænder. Situationen omkring det, at være arbejdsledig, har gerne noget af begge aspekter. Man er måske blevet fyret på grund af sparerunder, overbemanding, eller andre legitime grunde fra arbejdsgiverens side, og det er en af de ting i livet, som man bare ikke altid har noget at skulle have sagt i. Det er en træls situation, og det ændrer da også ens tilværelse markant, at man går fra, at have været fast lønmodtager, til nu at skulle søge et nyt job. Hvor skal man få penge fra, mens man er jobsøgende? Her er det så, at man selv kan være sin egen lykkes smed. I andre aspekter af livet, der går man efter at sikre sig selv, så hvorfor ikke også sikre sig selv, i forbindelse med arbejdsledighed? A-kasserne, eller arbejdsløshedskasserne som de fuldt ud hedder, er den forsikring, og den investering i ens fremtid, som man, i tilfælde af at man bliver arbejdsledig, bare ikke har råd til ikke at have været en del af.

Der er mange ting, som man hver måned skal kaste penge efter. Bil, hus, børn, husholdning, forsikringer, og så videre, og så videre. Listen er lang, men medlemskab af en a-kasse for både mor og far i en familie, burde være lige så højt prioriteret. Det er ufatteligt vigtigt, for a-kassen er ens sikkerhedsnet, ens økonomiske ballast, når man desværre står uden fast indkomst. For mellem 400 kr. og 500 kr. om måneden, så indbetaler man til hvad man kan kalde for ens egen lille krukke guld. Det er hos a-kasserne, at man som arbejdsledig indgår et tæt samarbejde, for at man kan få udbetalt dagpenge, og derved opretholde en nogenlunde acceptabel levevis, selvom man ikke har et 8-16 job.

Et udmærket sted at sammenligne de forskellige a-kasser og fagforeninger er trygt.dk

Dermed ikke sagt, at det at være dagpengemodtager er nogen dans på roser, for det er det langt fra. Det er lige så meget et job, som det man ikke længere har. Der skal gives meget af en selv, og der er masser af regler der skal overholdes, og ting der skal udføres, for at man kan komme i betragtning til modtagelse af dagpenge, og for at man fortsat kan bibeholde den månedlige udbetaling af dagpenge.

Reglerne er dog nogenlunde simple at forstå. Første dag man er arbejdsledig, så skal man melde sig som værende ledig i ens lokale jobcenter. Jobcenteret sætter en i gang med, i tæt samarbejde med a-kassen, at søge en masse jobs og man får tilbudt samtaler og rådgivning, med henblik på hvordan man bedst udnytter ens uddannelse, og hvordan man kan skabe nye karrieremuligheder for en. Udover det, så skal man have været medlem af a-kassen i minimum ét år, og i de foregående tre år, skal man have arbejdet minimum 52 uger. Slutteligt, så skal man altid stå til rådighed, så man med dags varsel kan indtræde i et job, som enten jobcenteret eller a-kassen henviser en til.

Så sikr dig selv og din familie—meld dig ind i en a-kasse!

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On