Dukke eller brætspil?

Min kones mobiltelefon ringede, og da hun ventede en vigtig samtale, var vi nødt til at afbryde det spil, vi sad og hyggede os med sammen med vores to børn, Anja og Frederik. Vi er en spilleglad familie, der mange aftener hygger os med et eller andet brætspil eller et spil kort. I aftes var det i øvrigt Matador, vi spillede.

Mens min kone talte i telefon, faldt jeg lidt i staver over, hvordan børns udvikling smitter af på rytmen i en familie. For bare et par år siden var Anja og Frederik for små til, at vi kunne spille forskellige spil sammen. Dengang var det andre former for legetøj, de hyggede sig med om aftenen inden sengetid.

Anja har altid været en meget omsorgsfuld lille pige, så hun har mange aftener siddet med en dukke og leget, at det var hendes lille baby, som skulle passes og plejes efter alle kunstens regler. Den fik både sutteflaske og senere skiftet ble, mens Anja snakkede til dukken, som en mor taler til sit lille barn. Det var faktisk meget hyggeligt at følge med i for os voksne.

Frederik er derimod en rigtig dreng, så for ham var det altid noget mere konstruktivt, der foregik i legene. Hvad han ikke har bygget af finurlige konstruktioner med forskellige former for legetøj, er ikke værd at tænke på.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da min kone afsluttede samtalen, som jeg havde forstået var arbejdsrelateret. Hun fortalte kort, at hun i telefonen havde fået besked på, at hun i firmaet skulle stå i spidsen for gennemførelsen af et nyt projekt, som hun i øvrigt selv var den, der havde foreslået. Nu havde direktionen på et sent møde samme eftermiddag godtaget hendes projekt og besluttet, at hun skulle være tovholder på projektet, hvilket også medførte en forfremmelse i firmaet. Det var hun glad for og noget stolt af, og med et lille smil betroede hun mig, at det også ville smitte af på hendes gage.

Fint, tænkte jeg, men det ville nu nok ikke blive så meget, så jeg i virkeligheden kunne købe det hotel på Rådhuspladsen, som jeg i Matador spillet kunne se, at jeg kunne få råd til. Så nu, da vi genoptog spillet, handlede det for mig bare om at være så heldig, at jeg på et tidspunkt landede på Rådhuspladsen.

Det var jeg nu ikke i første omgang, og Anja grinede højlydt af mig, da hun kort efter slog en sekser, som lige præcis passede, så hun med sin lille Matador bil kørte ind på Rådhuspladsen. Hun havde også penge nok til at købe et hotel der, hvilket hun også gjorde lige på stedet. Hun grinede, fordi jeg havde været dum nok til at afsløre, at jeg havde de samme planer, som hun nu altså forpurrede.

Det var ved at være sengetid for børnene, så vi aftalte at lade spillet stå til næste dags aften, hvor vi så forhåbentlig kunne gøre det færdigt. Børnene blev puttet, og vi voksne satte os bare til at se lidt fjernsyn.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On