Alarm under ferien

Mine gode veninde, Mille, er på ferie i øjeblikket. Hun har forkælet sig selv med et tre ugers krydstogt i Caribien, og jeg har på forhånd lovet hende at holde øje med hendes hus og blandt andet vande hendes blomster, ligesom postkassen selvfølgelig skal tømmes, så den ikke løber fuld af alle de mere eller mindre ligegyldige reklamer, alle husstande overdynges med nu om dage.

Så jeg har fået udleveret nøgler til både hendes entredør og til postkassen. For mig er det ikke nogen særlig stor ulejlighed, da Mille, som blev enke for snart tre år siden, bor blot et par hundrede meter fra vores hus.

Men Mille kan fra tid til anden godt glemme at tænke sig om, og det havde hun faktisk gjort igen, da hun drog af sted på ferie. Hun havde helt glemt at fortælle mig om den tyverialarm (fra dem her), hun fik installeret få uger før hendes feries begyndelse.

Så i går gik jeg frisk og frejdig hen til Milles hus for at tømme postkassen og se efter, om nogle af hendes potteplanter trængte til vand. Intetanende låste jeg bare hendes entredør op og gik indenfor. Der gik vel ikke mere end cirka et halvt minut, da jeg var på nippet til at få et hjertetilfælde, da en kraftig sirene pludselig begyndte at hyle med en infernalsk larm.

Jeg anede ikke mine levende råd, for hvad skulle jeg stille op nu? Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg eventuelt kunne afbryde alarmen, og jeg vidste heller ikke, om den måske var forbundet til politiet eller et vagtkorps, så jeg snart ville blive overmandet og slæbt bort i håndjern i den tro, at jeg var en indbrudstyv.

Jeg kunne ikke gøre andet end at gå udenfor huset for at slippe væk fra den voldsomme larm. Jeg spadserede et lille stykke od ad fortovet og kom så i tanker om, at Mille måske kunne fanges på mobiltelefonen, så jeg kunne blive vejledt.

Men jeg nåede aldrig at ringe til hende, for pludselig ringede hun mig op og startede med at spørge, om det var mig, der var gået ind i hendes hus. Det viste sig, at hun havde fået den type privat tyverialarm, der selv sender en sms til hendes mobiltelefon, hvis alarmen aktiveres.

Først blev jeg nok lidt sur over, at hun havde glemt at orientere mig om den nye privatalarm, men bagefter grinede vi begge over den oplevelse, jeg havde haft. Mille undskyldte og gav mig så en grundig instruktion i, hvordan jeg skulle afbryde alarmen med en simpel kode, hver gang jeg er kommet ind i huset. Hun beroligede mig også med, at hendes alarm ikke sender signal andre steder hen end til hendes egen mobiltelefon, så jeg risikerede nok ikke fængsling eller andet ondt i denne omgang. I øvrigt nævnte hun også, at alarmen bliver ved med at hylde i tre minutter, hvorefter lyden dør hen af sig selv, og det var rent faktisk sket, mens vi talte sammen.

Nu har jeg været i hendes hus to gange siden, og det er dejligt nemt at afbryde alarmen.

Author: Henrik Skadseby

Share This Post On